Vidste du, Yoga kan forbedre din præstationsevne som løber og mindske risikoen for skader?
Hvis du tror, at yoga kun er for alternative eksistenser med hang til røgelse og panfløjte, kan du godt tro om igen.
Motionsformen er et fremragende supplement til din løbetræning, og du kan lave øvelserne hjemme eller på en yogaklasse.
Der er fem gode grunde til, at yoga mindsker risikoen for skader og optimerer dit løb.
Foreningen AKTIV tilbyder 25% rabat hos Jyde Yoga, Linneberg Yoga, Elin Døfler og Wessel Yoga se deres tilbud her!
1. Forbedret vejrtrækning
”Når du dyrker yoga, lærer du at trække vejret optimalt. Du øver forskellige vejrtrækningsteknikker, som hver i sær hjælper på fokus, koncentration og optimering af iltoptagning i kroppen. Det betyder, at musklerne arbejder bedre og giver et større mentalt overskud.
2. Større styrke
”Yoga giver dig større styrke i muskler og øger knoglemassen. På den måde arbejder du med en bedre udholdenhed og generel styrke i både kroppen og mentalt. Målrettet løbere er det gavnligt at lave en del stående øvelser, der også er med til skabe en god jordforbindelse.
3. Bedre balance
”For løbere er specielt stående balanceøvelser gode. De styrker balancen fysisk og mentalt. Samtidig mindsker du skader omkring fødder, vrist og ankler. Du finder dit balancepunkt, og det vil give dig en bedre holdning og fokus på din løbestil.
4. Øget Kropsbevidsthed
”Hvad er for lidt, og hvad er for meget? Du har brug for at kende din krop for at kunne sætte den rette grænse og de rigtige mål. Yoga hjælper dig til at øge kropsbevidstheden, så du kender dine egne grænser og dermed også finder den rette disciplin, der kan føre dig til dit ønskede mål.
5. Større smidighed
”Måske er du vant til at strække ud som løber, men i yoga arbejder du med kroppen på en helt anden måde. Specielt i Yin-yoga, hvor du befinder dig i yogastillingerne i længere tid, smidiggør du muskler, bindevæv, led og nerver. Her kan løbere med fordel have fokus på benstræk og smidighed omkring hofter.
Kilde: DGI VoresPuls: Yoga og løb – derfor virker det – vorespuls.dk – VoresPuls