Foreningen AKTIV afsluttede sit første løbehold for nybegyndere tirsdag d. 14. marts.
Læs herunder hvordan forløbet gik for de 3 deltagere 🙂
Status på kurset.
- Gennemført med succes.
- Ugentlige træningspas fulgt næsten 100 %.
- Opstart i November måned 2022 – Afsluttet i uge 11 i 2023.
- Alle kunne afslutningsvis løbe de 3,17 kilometer rundt om Fuglsang sø.
Lidt fra deltagerne:
Ens for alle deltagere, ingen troede rigtig på, at de kunne lykkes med, at løbe distancen på 3 km, uden at få krise og være nede at gå. Det var da vi mødtes første gang i November 2022.
Henrik udtaler: “Det er skønt, at træningen er blevet sat mere i system, og at man har lært at komme ud, også i dårligt vejr. Det giver mig et boost, når træningen er vel overstået og man har overvundet sig selv”.
Camilla udtaler: “Jeg bryder mig faktisk ikke om at løbe, men gør det alligevel, da jeg kan mærke, at det giver mig så meget igen, når træningen er veloverstået”.
Tove udtaler: “Skønt at få de rigtige værktøjer til, at træningen både bliver udfordrende, inspirerende og motiverende. Nu vil jeg selv kunne komme ud og planlægge min træning. Og jeg kan se, at jeg udvikler mig”.
Træner, Allan udtaler: “Super udvikling af alle 3 deltagere på kurset. De har rykket sig betragtelig på flere parametre, iltoptagelse såvel som fysisk udholdenhed. Det har været fantastisk, at arbejde med jer 3 dejlige mennesker. Håber i alle vil fortsætte det nye input som i har fået i tilværelsen”.