Igen i år vil Herning Kommune have fokus på medarbejdermotion i uge 41.
Det sker i samarbejde med BEVÆG DIG FOR LIVET og FORENINGEN AKTIV 🙂
Vi deltager i den landsdækkende kampagne hos Dansk Firmaidræt – Medarbejdernes Motionsuge.
Vi opfordrer til, at I ude på de forskellige arbejdspladser gør lidt ekstra ud af bevægelse i denne uge. Vi lægger et lille inspirationskatalog med små hverdagsaktiviteter ud til alle afdelinger på rådhuset. – og eksterne arbejdspladser som institutioner og skoler kan downloade kataloget her.
Opstart morgengymnastik på Torvet
Vi laver 20 min morgengymnastik på Torvet ved Rådhuset MANDAG D. 10.10 kl. 7.30- 7.50 og i år sender vi live fra Foreningens Aktivs Facebookside, så alle kommunale arbejdspladser kan deltage live derude eller senere på dagen, hvis det passer bedre.
Afdelingens mest motiverende medarbejder!
Vi opfordrer til, at hver afdeling/arbejdsplads kårer ugens mest motiverende medarbejder ift. at få andre i bevægelse. Jeres vindernavn sender I til foreningenaktiv@herning.dk Charlotte Kops i Foreningen Aktiv, som trækker lod om 3 måneders medlemskab af Foreningen og andre gode sager.
Bevægelsesbingo – en tillidssag
Deltag i Bevægelsesbingo. Bingopladen finder du i inspirationskataloget – Downloades her!
Når du har fået bingo, sender du en mail til Mette Skærbæk på bekmk@herning.dk – der er fine præmier på højkant til de første, som melder bingo ind.